Jeg er kommet igang med surdejen igen. Den stod i køleskabet lykkeligt (eller ulykkeligt) glemt i noget tid nu. Jeg tog den ud i forgås og prøvede på alle mulige måder at få liv i den igen. Det lykkedes til sidst, så min surdej bobler på livet løs til min store glæde 😀
Og jeg bestemte mig selvfølgeligt for at lave boller igen, denne gang blev det til nogle resteboller da jeg kom et par skiver rugbrød i dejen samt en sjat koldskål. Koldskålen kom jeg sådan set fordi jeg ville være sikker på at surdejen tager godt fat, og da jeg ingen kærnemælk havde i køleskabt blev det altså til koldskål.
Opskriften er den samme som her med den forskel, at der er altså to skiver rugbrød i samt et par håndfuldt solsikkekerner og koldskål.
Nok de bedste boller af surdejen jeg har bagt indtil nu 🙂
Ingredienser til ca. 16 store boller:
- ca 500 – 800 g mel
- 2,5 dl surdej
- 75 g smør
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 1 spsk sukker
- ca. 2,5 dl vand
- 2 håndfulde solsikkekerner
- ca. 1 dl koldskål
- 2 skiver rugbrød
- sammenpisket æg eller koldskål/kærnemælk/joghurt til pensling
Hvordan skal du gøre:
- Kom surdejen, to skiver rugbrød i små tern, ca. 2/3 dele af melet, koldskål og vand i en stor skål.
- Ælt det hele godt, konsistensen skal være ret flydende.
- Dæk med et klæde og lad stå på køkkenbordet natten over.
- Kom de resterende ingredienser samt solsikkekærner i og ælt godt.
- Det kan godt ske at har brug for mere mel pga koldskålen. Jeg har givet ca. 300 g mere mel. Dejen skal være blød men ikke klistre til hænderne.
- Form dejen til en kugle og kom den tilbage i skålen.
- Dæk med klæde og lad hvile i ca. 30 minutter.
- Form til boller og lad hvile i 30 minutter under et klæde.
- Pensl evt. med sammenpisket æg.
- Bag i forvarmet ovn til 225 grader i ca. 15 minutter eller indtil de bliver dejlig brune.