Spinat tærte

Print page

Spinat tærte

Endnu en tærte.

Serveret til frokost i går til mine sultne mænd efter en tur i svømmehallen 😀 Den kan sagtens gå som aftensmad også.

Jeg har efterhånden lært, at hvis man kommer lidt ris i bunden af tærten, så opsuger den al overskydende væske og dejen/bunden bliver ikke våd. Dette gælder især i disse tilfælder hvor man ikke helt kan fjerne vandet når man fx. blancherer grøntsager. Så der er en smule ris i tærten.

Dejen er lavet efter denne opskrift. Jeg brugte bare speltmel i stedet for rugmel.

Fyld:

  • 1 – 2 håndfuld kogt ris
  • ca. 400 gram frisk spinat
  • ca. 100 g skinke skåret i strimler
  • ca. 150 gram feta, jeg brugte min favorit ost – turkisk beyaz

Æggemasse:

  • ca. 100 – 150 g hytteost
  • 4 æg
  • ca. 1 dl mælk
  • salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Lav dejen og fordel den i formen. Kom den i køleskab.
  3. Blancher spinaten. Dvs. at du skal komme den i kogende vand og koge den med i et par minutter. Tag den derefter ud på en si og overhæld med kold vand.
  4. Lad den dryppe af og hak den meget groft.
  5. Fordel risen ovenpå dejen.
  6. Fordel skinke ovenpå.
  7. Fordel spinaten oven på risen og skinken.
  8. Kom feta ovenpå.
  9. Pisk æggene i en skål. Kom hytteosten samt mælken i. Pisk dem sammen.
  10. Smag med salt og peber og hæld æggemassen ovenpå alt andet.
  11. Bag i forvarmet ovn i ca 40 minutter. Hvis du bruger en glasform, ligesom mig, skal bagetiden være ca. 10 minutter længere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *