På polsk kalder man dem “racuszki z serem”. Dejlig bløde indvendigt og sprøde udvendigt. Ret mættende, takket være hytteosten. Disse klatkager med gær og hytteost er den næste minde fra barndommen.
Jeg holder meget af dem og det gør mine børn også 🙂
Jeg foretrækker dem med flormelis men Lucas og Michael spiser dem gerne med marmelade.
Ingredienser (til ca. 16 – 20 stykker):
- 5 – 6 dl mel
- 3,5 dl mælk
- 50 g gær
- ca. 0,7 dl sukker
- 1 tsk vanillesukker
- 1 knivspids salt
- 2 æg
- ca. 200 g hytteost, bedst fra Lidl da der ikke er meget væske i den
- olie til stegning
Desuden flormelis og/eller creme fraiche til at servere med.
Fremgangsmåde:
- Bland mel med saltet i en skål.
- Lav en fordybning i midten og smuldr gær, drys med sukker og kom lidt mælk ovenpå.
- Lad det hæve et par minutter.
- Kom de resterende ingredienser i og bland det hele godt med en ske.
- Lad dejen hvile i ca. 30 minutter et varmt sted, indtil den fordobler størrelsen.
- Varm panden og kom olie på.
- Tag dejen med en ske og læg den på panden.
- Bag et par minutter (eller indtil de er brune) på hver side, fire ad gangen. Jeg bager altid på to pander, så går det hurtigere
- Server varme, helst direkte fra panden, med flormelis på eller med creme fraiche.
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
I stedet gær bruger jeg bagepulver og æggehvider pisker jeg til de bliver stiv og blander sammen i dejen.
hilsen
Har lavet dine klatkager, man skal lige vænne sig til den ret gærede smag kombineret med vanille, det er ikke lige mig, selv om konsistensen er pragtfuld. Amerikanske pandekager må være fra polske immigranter, og så har opskriften udviklet sig.
Kære Sofie,
Du kan eventuelt prøve dig frem med mindre gær men det er sådan de smager 🙂
Altså man kan ikke undgå hverken lugten eller smagen af gær 🙂
Kh,
Tamara
Mums det ser lækkert ud