Kuru Fasulye er en ret som gør mig meget sentimental… Jeg spiste den første gang for over 25 år siden da jeg, i kort periode, boede i Istanbul. Kuru Fasulye betyder ‘Fattige Bønner’ 🙂 og jeg har hørt, at den rigtig Kuru Fasulye laves helt uden kød. Jeg har ledt efter opskriften i rigtig mange år og har lige pludseligt fundet den på en hjemmeside, der tilhører en turkisk pige, som emigrerede til USA. Og nu, for første gang i mit liv, har jeg lavet retten og den smagte (næsten) som jeg husker den 🙂 Lucas og Michael var begejstret for den og det var jeg ærligt talt også 🙂
Vi spiste den med turkisk pilaf og Sopska Salat. Her får du opskriften på Kuru Fasulye 🙂
Ingredienser:
- 5 dl hvide bønner
- 2 stk. løg, hakket
- 0,5 kg oksekød, skåret i mundrette stykker
- 2 spsk. olie
- 1 spsk. tomatpure
- 1 peberfrugt, hakket (jeg havde den ikke ved hånden så jeg brugte stødt paprika.
- salt
- chilipeber
- 2,5 dl varmt vand
Fremgangsmåde:
- Vask bønnerne og kom dem i en gryde, kom så meget vand i, at der er ca. 2 – 3 cm vand over bønnerne. Lad dem stå i vandet natten over eller ca. 12 timer.
- Kog bønnerne i den samme vand som de har stået natten over. Når de er bløde tilsat salt.
- I en anden gryde varm olien og brun kødet i den på stærkt varme, kom løg i og sauter for et par minutter på medium varme.
- Kom tomatpure og peberfrugt i.
- Kom den varme vand i sammen med salt og kog indtil kødet er blød.
- Kom de hvide bønner i og kog yderligere 10 minutter.
- Server med turkisk pilaf, cacik (som er en slags tzatziki) og Sopska Salata.
Velbekomme!