Jeg har længe tænkt på at lave disse boller. De er dem jeg holder mest af. Dem og boller med ost. Og jeg ved også, at mange Polakker som kigger med, her på bloggen, begynder at savle ved tanken om dem 😀
Så her er mit bud på hvordan de skal laves.
Jeg har brugt den færdige birkes masse som man kan købe i ethvert polsk supermarked. Man kan også garanteret købe den syd for grænsen i en af de butikker som forhandler polske og russiske madvarer.
For alle dem som ikke kan køre til Polen eller sydpå er opskriften på den helt originale birkesmasse nedunder.
Ingredienser til dejen:
- 75 g smeltet smør
- 250 ml fingervarm mælk
- 50 g gær
- én knvsp salt
- 70 g sukker
- 500 g mel
- 2 spsk vaniljesukker, jeg brugte hjemmelavet
Ingredienser til fyldet:
- 250 g blå birkes
- 100 g sukker
- 25 g valnødder, hakket
- 1 spsk honing
- 1 knvsp kanel
- 2 spsk kandiseret appelsin eller appelsinsukker
- 1 spsk blødt smør
Ingredienser til glasuren:
- ca. 2 dl flormelis
- 2 spsk varmt vand eller citronsaft eller noget alkohol, jeg brugte 2 spsk af saften fra limes i rom.
Fremgangsmåde:
Fyldet:
- Hæld vand over birkes så de er dækket og lad dem stå natten over.
- Næste dag: Hæld vandet fra og kør birkes igennem en kødhakker to gange. Du kan ikke gøre det i en blænder.
Alternativt kan du hælde kogende vand over og koge birkes i ca. 20 minutter. Der skal være meget lidt vand i. - Kom de resterende ingredienser i og bland godt.
Dejen:
- Kom gær, fingervarm mælk, sukker og en spsk af melet i en stor skål.
- Lav en blanding af alle ingredienser.
- Lad dem stå ca 5 minutter indtil gæret begynder at boble.
- Kom de resterende ingredienser i og ælt i ca. 10 – 12 minutter indtil dejen bliver fast, blød og ikke klistrer til fingrene.
- Lad den hvile ca. én time, et varmt sted og tildækket med et klæde.
- Ælt den grundigt igen efter den er hævet. Alle luftbobler skal væk.
- Kom dejen på et bord og rul den i en rektangel, ca. 30 x 50 cm.
- Fordel fyldet på dejen og rul den til en roulade.
- Læg rouladen med samlingen nedad. Pres let ned.
- Del rouladen i 16 stykker.
- Læg hver af dem stående på bagepapir med god afstand fra hinanden.
- Lad dem hæve tildækket i ca. 30 minutter.
- Pensl med sammenpisket æg.
- Tag en træ- eller plastikske og pres hver snegl ned i midten så du næsten kan mærke bunden. Husk, at de skal presses og ikke skæres.
- Bag i forvarmet ovn i ca. 10 – 15 minutter, eller indtil de begynder at blive brune.
- Pensl med glasur når de er kolde.
Glasur:
- Bland flormelis med væsken og sørg for at den ikke klumper.
- Smør bollerne.
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂