Surdejsbrød – II

Print page

IMG_8389

Så er tiden kommet til at bage det næste surdejsbrød. Som du kan huske har jeg for et stykke tid siden lavet to surdej. Den ene, kærnemælkssurdej, har jeg allerede brugt og i dag vil jeg bage det næste brød, ud af surdejen baseret på vallen.

Jeg brugte en anden opskrift og da jeg havde en del af surdejen, har jeg fordoblet størrelsen, så der blev to store brød i dag.

Her er hvordan jeg gjorde.

Ingredienser (til ét stk. brød): 

  • 400 g surdej
  • 40 g rugmel
  • 250 g hvedemel
  • 40 g solsikkekærner + 40 g havregryn + ca. 1½ dl varmt vand
  • 1 tsk salt
  • ca. 1 kop vand

Fremgangsmåde:

  1. Kom solsikkekærner og havregryn i en skål og overhæld med kogende vand, lad den køle af.
  2. Kom surdejen i en stor skål, kom mel i samt havregryn- og solsikkekærne massen.
  3. Begynd at ælte og tilsæt vand lidt efter lidt. Dejen skal ikke være for tung men heller ikke meget klistret og flydende.
  4. Ælt det hele godt, det tog mig ca. 15 minutter i æltemaskinen.
  5. Lad dejen hvile i ca. 30 minutter og ælt den lidt igen.
  6. Kom den i en bageform eller i en smurt skål, dæk med husholdningsfilm og lad den hæve i ca. 2 timer. Min har mere end fordoblet størrelsen.
  7. Efter to timer: Stil en skål med varmt vand i ovnen. Tænd ovnen på 250 grader og lad den blive 250 grader varm.
  8. Når ovnen er varm: Hvis du har dejen i en bageformen så skær den på langs og pensl med vand og stil i ovnen. Hvis du lod den hæve i en skål eller i en brødkurv, så sæt dejen på bradepanden, skær i midten med en skarp kniv, pensl med vand og stil i ovnen.
  9. Lad den bage ved 250 grader de første 10 minutter, efter 10 minutter sænk varmen til 220 grader og efter 10 minutter igen til 200 grader. Bag i alt i 50 – 60 minutter. Brødet er færdigt når du hører et hult lyd når du banker på det.
  10. Da jeg bagte brødet i formen har jeg taget det ud af formen efter ca.40 minutter, penslede det igen og bagte videre.
  11. Køl af under et viskestykke.

Dette brød kan fint gå som rugbrød. Det har en fin rugbrødskonsistens (takket være havregryn), det smager rigtig godt og kan holde sig længe.

Håber det lykkedes for dig så godt som for mig 🙂

IMG_8385

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *