Så er det efterår. Nu kan man mærke den. Og den bedste mad til efteråret er en god suppe. Når jeg sagde, at vi skal spise suppe i dag sagde min mand “det er jo også længe siden….”
Er I klar til efterårets første suppe? 🙂
Ingredienser:
- ca 3 l vand
- røget hamburgerryg, ca 1,3 kg
- laurbærblad
- 3 stk allehånde
- 3 stk peberkorn
- 1 pose suppeurter, jeg brugte ca 750 gram
- 3 store kartofler
- en stor dåse tomatpuré
- evt. piskefløde
- evt. bacon
- persille til at toppe med
Fremgangsmåde:
- Kog vandet op i en stor gryde.
- Kom krydderier i
- Kom din hamburgerryg i og lad koge på lav blus i ca 45 per kilo. Jeg kogte min i 1 time.
- Lad din hamburgerryg i vandet i ca én time mere, så bliver den dejlig saftig 🙂
- Efter én time tag den op af gryden og kom en stor dåse tomatpuré i sammen med suppeurter og skrællede kartofler skåret i mindre tern.
- Kog op og lad koge i ca 20 – 25 minutter indtil grøntsager bliver bløde.
- Tag laurbærblad samt peberkorn og allehånde ud, hvis du kan finde dem 🙂
- Blend det hele med en stavblender så suppen får en dejlig cremet og tyk konsistens.
- Nu kan du røre lidt piskefløde i, det gjorde min mormor, og det gør jeg også 🙂 men du kan også lade være.
- Skær hamburgerryg i mindre tern og kom dem i suppen.
- Varm en pande og svits bacon, skær den først i tern.
- Hæld suppen på tallerkner, kom bacon og persille ovenpå og server 🙂
- Du kan også varme nogle flutes til, det blev min familie glad for 🙂
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂