Jeg behøver ikke at skrive den samme historie her, som jeg skrev om drożdżówka. Det er stadig den samme slags kage men en anden opskrift på dej, og denne her er formet til mindre drejede strimler.
Det hedder dog stadig drożdżówka, eller drożdżówki (i flertal) 🙂 og de er elsket og savnet af alle Polakker i udlandet vil jeg tro!
Osten kan man ikke bare købe her i Danmark som i Polen, derfor er der lidt mere forberedelsestid til denne opskrift.
Nedunder finder du også ud af hvordan du laver din egen hvid-ost.
Ingredienser til dejen:
- ca. 44o ml mel
- 35 g smør
- 125 ml fingervarm mælk
- 3 æggeblommer
- 1 tsk yoghurt naturel
- 3 spsk. sukker
- 1 spsk vaniljesukker (jeg brugte min egen hjemmelavet)
- knivspids salt
Ingredienser til fyldet:
- 450 – 500 g hvid ost
- 2 – 4 spsk vaniljesukker
- 1 æg
Ingredienser til glasuren:
Ca. 100 g flormelis og 1 spsk kogende vand.
Hvordan laver du hvid ost:
Til ca. 750 – 1000 g ost. skal man bruge omkring 2 – 3 l tykmælk eller A38 eller Ymer. Til denne opskrift er det nok med 2 liter tykmælk.
Kom tykmælken i gryden og stil den på en meget lav blus. Lad den stå ca. 30 minutter eller indtil den begynder at boble lidt og du kan se, at vallen begynder at skille sig fra. Rør engang imellem men ikke alt for meget. På min kogeplade er der 9 trin og min gryde har stået på 4 i ca. 30 minutter. Når den begynder at boble skal den af varmen.
Tag en løst vævet viskestykke eller en stofble og læg den ovenpå en stor si. Hvis du har en saftstativ ligesom mig kan du med fordel bruge den, jeg har denne her som passer til 3 liter.
Hæld massen over forsigtigt (helst med en suppeske) i sien og lad den stå natten over eller længere, indtil den har en ret fast konsistens uden at være alt for tør og hård i det.
Voila! Nu har du lavet din hvid-ost!
Fremgangsmåde:
- Kom gær, sukker, yoghurt og fingervarmt mælk i skålen og rør godt til en ensartet masse. Lad den hvile lidt indtil gæret begynder at boble.
- Kom de resterende ingredienser i skålen og rør dejen godt. Den skal blive til en blødt men ikke ret klistret dej.
- Stil dejen et varmt sted og lad den hæve i ca én time under en klæde. Jeg gjorde det i ovnen som var forvarmet til 30 – 50 grader.
- Når dejen har fordoblet størrelsen kom den på bord, bank den et par gange for at få luften ud men ælt den ikke mere!
- Rul dejen ud i en stor firkant som er nogle få millimeter tyk og kom ostemassen ovenpå.
- Når du har fordelt ostemassen skal du tage fat i den længere ende og folde den ovenpå men kun sådan, at du dækker en tredje del af den resterende firkant. Tag så fat i den modsatte ende og fold den ovenpå den stykke som du lige har foldet. Det er lidt svært at beskrive, men du kan kigge i galleriet hvordan jeg gjorde.
- Skær ca. 12 strimler ud og læg dem en efter en på en bageplade med få cm mellemrum. Du skal dreje dem én gang i midten før du lægger dem på bagepladen, igen se galleriet.
- Selvom du syntes, at osten flyder ud, skal du ikke bekymre dig. Osten bliver fast i ovnen og kommer til at hænge fast ved dejen.
- Lad dem hvile under et klæde i ca. 20 minutter og forvarm ovnen til 200 grader imens.
- Kom dem i ovnen og bag i ca. 20 – 25 minutter.
- Rør flormelis og vand til glasuren, den skal være let flydende men stadig fast i det.
- Tag kagerne ud af ovnen og flyt dem på en rist nogle minutter efter.
- Kom glasur på.
Velbekomme!