Jeg ville gerne have lidt brød/flutes der dufter af hvidløg, basilikum og tomater til min fødselsdags frokostbord i går. Og det lykkedes mig meget godt med pesto, både basilikum- og tomatpesto.
Selve dejen er min yndlings dej fra hverdagsboller der er lidt modificeret 🙂
Ingredienser:
- ca. 400 g hvedemel
- ca. 100 g fin rugmel
- 50 g gær
- 75 g smør
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 1 tsk sukker
- ca. 2,5 dl mælk
desuden: - pesto
- æg til pensling
- 2 smurte brødforme
Fremgangsmåde:
- Start med at varme mælken så den er fingervarmt.
- Kom gær og sukker i skålen og hæld den fingervarme mælk i. Rør sammen.
- Lad det hæve i ca. 10 minutter indtil det bobler godt.
- Smelt smørret og held resten af mælken i. Hæld dem i skålen med gær. Pas på at det ikke er for varmt! Det skal kun blive fingervarmt ellers dør gæret.
- Tilsæt mel, salt, æg.
- Rør det hele godt sammen, gerne i en røremaskine, ca 8 – 12 minutter.
- Lad dejen hæve i ca. 30 minutter eller indtil den fordobler størrelsen.
- Efter den er hævet, slå den lige et par gange og del den i to.
- Rul hver del i en stor firkant.
- Smør hver af dem med pesto. Jeg smurte den ene med grøn pesto og den anden med rød.
- Rul dem i to roulader, kom dem i formene og lad dem hæve igen i ca. 30 minutter under et klæde.
- Tænd ovnen på 225 grader.
- Efter hævning smør begge brød med sammenpisket æg.
- Bag ca. 15 -20 min (afhængig af ovnen) til de tager farven.
God fornøjelse!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter?
Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes.
Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen.
Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd.
Jeg glæder mig til at høre fra dig