Taktik, sammensværgelser, intriger, sjov og ballade = mange hyggelige stunder sammen, for hele familien – det er vist dét man får ud af at spille Monsterland spillet.
Det havnede på vores bord meget pludseligt og uforventet og næsten med ét har vi alle forvandlet os til uhyggelige monstre som taktisk laver hemmelige aftaler og prøver på at få andre til at gå i monster fælden 😀 De første to gange skal man lige få styr på reglerne (som ellers er lige til men man skal lige huske dem 🙂 ) og så går spillet for alvor i gang 😀
Vi brugte flere timer i løbet af de sidste aftener for at spille spillet, for Lucas kan simpelthen ikke få nok. OG dét kan jeg sådan set godt forstå – det er nemlig rigtig sjovt! Især når man lige aftaler med far, at nu skal vi lige så stille og roligt gå efter mor, for det kan jo ikke passe at hun vandt de sidste to gange 😀 Ha, ha, ha! 😀 😀 😀
Personligt syntes jeg også det er et sjovt spil, man indlever sig simpelthen i hvad der forgår. Alt er meget uforudsigeligt for man ved ikke hvilke kort dine medspillere har på hånden, om den monster du har bliver lige ædt eller skræmt, eller der måske er nogen der har hvidløg i hånden, som kan skræmme den mest uhyggelig monster væk! 😀
Ét rigtig godt familie- og børnespil. Alle kan være med, blot man kan overskue at have 5 kort på hånden og ligge to og et sammen 🙂
Spillet er egnet til spilleglade børn fra 6 år til 100 år og der er plads til 6 deltagere. Så børn kan spille sammen med vennerne eller hele familien kan spille sammen. Jeg er sikker på, at alle vil få uforglemmelige stunder sammen og at man kommer til at tænke på dem når man står i badet og reflekterer over dagen 🙂
Vi fik spillet fra SpilMedSmil.dk. Emil bad mig og min familie om at teste spillet og skrive et par ord om det 🙂 Her kan jeg så kun konstatere: Vi ér begejstrede og vi vil bruge mange flere timer på at spille Monsterland 🙂
I disse dage, hvor det er så nemt at placere sig hver især foran sin egen pc, og spille hver for sig, er det lækkert at være sammen, grine og udtænke strategier sammen. 🙂
Har du lyst til at spille med? 😉