Der må gerne være lidt variation i bollerne, især når jeg laver dem til Lucas madpakke. Her er min egen opskrift. Bollerne har en dejlig konsistens og egner sig ikke kun til boller men også brød og boller med fyld.
Ingredienser:
- ca 200 g majsmel
- ca 200 g hvedemel
- ca 200 g havregryn
- 1 æg
- 1 pkt gær
- 2 tsk salt
- 1 tsk sukker (jeg brugte en sjat stevia)
- 1 dåse majs (jeg brugte en 300 g dåse) med tilhørende væske
- 2,5 dl kærnemælk
- ca 75 g smør, smeltet
- æg til pensling
Fremgangsmåde:
- Kom kærnemælk og gær i en skål sammen med sukker.
- Rør rundt og lad stå nogle minutter indtil det bobler.
- Kom de resterende ingredienser i og rør godt. Jeg brugte røremaskine og den fik lov til at køre i 12 minutter.
- Lad dejen hæve i 30 minutter eller indtil den fordobler størrelsen.
- Del dejen i to lige dele og derefter del hver af dem i tre.
- Del igen hver af delene til 3 – 4 dele.
- Form boller, sæt dem på en plade og lad dem hæve i ca 30 minutter.
- Pensl med sammenpisket æg (eller yoghurt) og bag i 12 – 15 minutter eller indtil de begynder at blive brune.
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂