Endnu én Polsk klassiker 🙂
Hvis man skal oversætte navnet på disse kager direkte, skulle jeg kalde dem Hjortetakskager. Jeg tror, at alle Polakker har en erindring af dem fra barndommen. For enhver husmor bagte en stor mængde af disse skønne kager (og holdte dem i skjul fra børnene) simpelthen for altid at have noget ved hånden til eventuelle gæster 🙂 Ja, ja… I Polen, gæster kommer og går når de har lyst til det, uden særlig invitation 😀
Nu brugte jeg hele aftenen forleden på at bage kagerne og smagen er ligesom jeg husker den. 🙂 De er ikke for søde og meget ‘puffede’, de fordobler størrelsen under bagning ca 4 gange (kun op ad) så de ser store ud men de er fyldt med luft 🙂
I Polen bruger man perlemelis til drys men jeg ville gøre kagerne lidt mere festlige derfor brugte jeg både perlesukker, krymmel og rørsukker til formålet 🙂
Hvis jeg skal nævne nogle ulemper så er der to:
- de forsvinder relativ hurtigt 🙂
- takket være hjortetaksalt lugter der ikke ret godt i køkkenet når de er i ovnen 😀 , så husk at åbne vinduet! 😀
Ingredienser:
- 250 g smør
- 1 kg mel
- 250 g sukker
- 4 tsk hjortetaksalt
- 3 æggeblommer (behold æggehvider til pensling)
- 1 æg
- 2,5 dl fingervarm mælk
- 2 spsk vaniljesukker, jeg brugte hjemmelavet
- perlemelis eller rørsukker eller krymmel til pynt
- evt. 1 æg til pensling – hvis du brugte æggehvider til noget andet 🙂
Fremgangsmåde:
- Pisk smørret sammen med sukker og vaniljesukker til en hvid, luftig masse.
- Tilsæt æggeblommer og æg, én efter én. Pisk videre.
- Bland hjortetaksalt i den fingervarme mælk, rør så længe at du ikke kan mærke hjortetaksalt i bunden.
- Kom mælken i smørmassen.
- Kom til sidst melet i og ælt en fast, smidig dej.
- Form en bolle af dejen, kom den i en plastik pose eller film og lad den hvile i køleskabet i et par timer. Min dej hvilede i tre dage. 🙂
- Hvis du har haft din dej i køleskab i længere tid skal du tage den ud 2 – 3 timer før du kan rulle den ud, den skal have lov til at blive blød igen.
- Rul dejen ud i en tykkelse af ca 0,5 cm og stik kagerne ud af den.
Formene skal ikke være for store, da kagerne vokser meget op ad, og kommer til at virke meget voldsomt 🙂 Jeg brugte de mindste forme jeg havde. - Nu skal du tage hvert stykke i hånden og smøre den med lidt æggehvide.
- Derefter skal du duppe (ja! det er nemmere end at drysse og det kommer til at sidde fast på kagen!) hver kage i perlemelis, eller krymmel.
I første omgang, blandede jeg rørsukker med krymmel og duppede kagerne i den. Da den var brugt blandede jeg perlemelis med krymmel. - Sæt kagerne på en bageplade beklædt med bagepapiret. De kan sagtens sidde ret tæt, de vokser kun op og ikke i siderne 🙂
- Bag ca 10 minutter, i en forvarmet ovn til 200 grader.
De bliver kun brune i bunden og ret lyse for oven, medmindre du bruger rørsukker, så bliver de mørkere. - Afkøl på en rist og hold dem i en lukket beholder eller kagedåse. 🙂
Hvor mange fik jeg af opskriften? Hmm… 😀 Se her 😀
God fornøjelse!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂