Jeg bagte disse boller til Lucas fødselsdag på fredag. Boller er bagt i god tid og lagt i fyseren 🙂 Men, men, men… Selvfølgeligt blev der smagt på dem og selvfølgeligt blev de bedømt med det samme på både lugt og smag 😀
“Der dufter godt i hele huset! Dem vil jeg have med i skolen i morgen!” udråbte han med glæde 🙂 Hmm… Er der egentlig nok af dem i fryseren?…. 😛
Det er egentlig en gammel opskrift i en ny forklædning 🙂 Som altid, eksperimenterer jeg gerne med nye ingredienser i 🙂
Denne gang får du ikke lige helt at vide hvor meget mel jeg brugte, da alt var på øjemål. Du skal ælte dejen og tilsætte så meget mel at den får en smidig konsistens og ikke hænger på fingrene. 🙂 Det er nemmest hvis du bruger en røre-maskine 🙂
Ingredienser:
- 500 g mel – der kom mere mel i dejen pga gulerødder som afgiver en del saft, så du skal prøve på at tilsætte mere mel, lidt efter lidt, indtil dejen slipper.
- 75 g smør
- 1 spsk sukker
- 50 g gær
- 1 æg
- 1 tsk salt
- 2,5 dl kærnemælk
- æg til pensling
- 3 mellem str gulerødder
- ca en fjerdedel pakke cornflakes
Fremgangsmåde:
- Rør kærnemælken, gær og sukker sammen i den skål du skal bruge til at lave dejen. Bland dem godt sammen så gæret “smelter” og lad det stå i ca 15 minutter indtil du kan se, at det er bleven tykkere og bobler lidt.
- Smelt smørret imens og lad den køle ned.
- Når gær-blandingen er klar, tilsæt de resterende ingredienser og ælt godt. Dejen skal være smidig og blød uden at den klistrer til hænderne. Jeg har æltet den i maskinen i ca 15 minutter.
- Del dejen i fire boller og rul hver af dem til en lang pølse.
- Del hver af pølserne i 6 (eller flere) stykker og form dem til boller.
- Sæt på bagepladen.
- Lad dem hvile i 15 minutter på en bageplade tildækket med et viskestykke.
- Pensl med kærnemælk eller sammenpisket æg.
- Bag ca. 12 minutter i forvarmet ovn til 210 grader, almindelig varme, indtil de er fint brune på toppen
- Server med flødeost og marmelade eller andet du har lyst til.
Velbekomme!
Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂
Den opskrift vil jeg gerne prøve, men en fjerdedel pakke cornflakes? De findes i mange størrelser, så har du en angivelse i vægt? Hilsen Hanne.
Ja, det er på øjemål, de bliver knust i dejen. Jeg mener det var en af de store pakker på 750 g men du kan bare prøve dig frem.
Hilsen,
Tamara