Jordbærmarmelade

Print page

Jordbærmarmelade

Jordbær tid igen, jordbær tid igen 🙂 Jeg elsker jordbær, og ud over at spise pasta med jordbær hele tiden laver jeg også jordbærmarmelade 🙂 Så kan jeg beholde lidt af sommeren på glas og spise dem om vinteren når vejret er trist 🙂

Ud af 2,5 kg jordbær fik jeg ca. 3 l jordbærmarmelade.

Hvad brugte jeg:

  • ca. 2,5 kg jordbær, renset og skyllet
  • 1,3 kg sukker
  • geleringspulver til marmelade, jeg brugte én fra Polen, men se på pakken hvor meget der skal til den mængde frugt du har

Fremgangsmåde:

  1. Kom jordbær i en stor gryde, jeg brugte 5 l gryde til 2,5 kg jordbær.
  2. Hæld sukker oven på.
  3. Lad det stå natten over eller indtil jordbærerne kommer til at afgive saften.
  4. Kog dem langsomt op og lad koge i ca. 15 – 20 minutter under omrøring.
  5. Kom geleringspulver i et glas og rør den sammen med lidt sukker (2 – 3 spsk).
  6. Kom den i de kogende jordbær og rør godt.
  7. Kog endnu i 2 minutter.
  8. Kom marmeladen på rene, skoldede glas og luk godt. Jeg plejer at sætte glassene i ovnen, ca. 125 grader varmt, og lade dem stå derinde i ca. 20 minutter.
  9. Nyd din marmelade vinteren igennem 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *