Gærdejskage med hytteost og appelsinsmag.

Print page

Drozdzowka med ost og appelsinsukker

Det er gammel kending i en ny forklædning 🙂

Magdas mors fine opskrift på gærdejskage som jeg har piftet lidt med appelsinsukker 🙂

Her er hvordan:

Ingredienser til dejen:

  • 500 g mel
  • 50 g gær
  • 3 æggeblommer – æggehvider kan du stille i køleskabet indtil du bager fx. boller. Du kan også fryse dem ned.
  • 1 glas mælk (ca 2,5 dl)
  • 100 g smør
  • ca. 1 dl sukker
  • 1 spsk appelsinsukker, blændet

Ingredienser til fyldet:

  • 2 x 250 g hytteost, bedst fra Lidl, da den har den rigtige konsistens.
    Hvis du bruger en anden hytteost skal du nok hælde næsten al væde fra og bruge lidt mere af den.
  • 2 spsk. appelsinsukker, blændet

Desuden ingredienser til smuldredejen:

  • 50 g sukker
  • 50 g smør, afkølet
  • 100 g mel

Fremgangsmåde:

  1. Smuldr gæret i en skål, bland den med sukker og tilsæt lidt af fingervarmt mælk. Stil til siden.
  2. Smelt smørret i mælken og vej alle ingredienser.
  3. Når du kan se, at gæret bobler kan du begynde at tilsætte mel, æggeblommer, appelsinsukker, smør med mælk (husk at mælken ikke må være for varm, ellers bliver gæret ødelagt).
  4. Ælt det hele godt, jeg gjorde det med hånden men du kan også bruge en håndmikser eller lign. Når dejen er æltet, er den ret klistret.
  5. Stil den til hævning et varmt sted, ca. 1 time, dæk med et viskestykke.
  6. Blænd hytteosten med en stavblender og rør appelsinsukker i.
  7. Smør formen med smør eller margarine. Jeg plejer at bruge flydende margarine til det, det er dejligt nemt og kan smøres med en pensel.
  8. Lav smuldredejen.
  9. Når dejen er hævet skal du tage den uf skålen på en meldrysset bord.
  10. Tag et lille stykke af dejen og rul den ud, så den er lige så stor som din form. Læg den i bunden af formen.
  11. Nu gælder det om at rulle den resterende dej ud til en stor, tynd firkant. Ca. 3 mm tyk. Drys mere mel hvis dejen klistrer for meget og du ikke kan rulle den.
  12. Fordel hytteosten ovenpå din firkant og rul den til i en lang pølse.
  13. Skær pølsen i ca. 12 – 13 stykker og kom dem i formen ovenpå dejen.
  14. Tænd ovnen på 175 – 180 grader.
  15. Lad kagen hæve i ca. 30 minutter.
  16. Drys med smuldredejen og bag i 40 – 45 minutter.

Velbekomme!

INDRØMMET! Jeg har bagt den flere gange 😀 Den smager simpelthen så fantastisk godt. På billedet nedunder kan du se en anden måde at bage den på, i en brødform.

Drozdzowka2

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter?

Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes.

Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen.

Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd.

Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *