Champignontærte

Print page

Champigniontærte

Endnu en tærte, denne gang helt vegetar 🙂

Lucas har hygget sig rigtigt i køkkenet. Han elsker at hjælpe og han får lov til det hver dag. Her skar han selv alt fra løg til champignon, han har også hjulpet med at lave dejen. “Måske bliver jeg kok når jeg bliver stor” sagde han til mig.

Det må tiden vise 😀 syntes jeg.

Ingredienser:

  • 500 g champignon, skåret i skiver
  • lidt olie til stegning
  • 1 rødløg, skåret i tern
  • 2 fede hvidløg, hakket
  • 1 porre, kun den hvide del, skåret i ringe
  • salt og peber
  • madtærtedej
  • 4 – 5 æg
  • 250 ml piskefløde

Fremgangsmåde:

  1. Lav madtærtedejen efter anvisning og kom den i køleskabet.
  2. Kom løg og porre på panden med olie. Svits dem godt.
  3. Kom hvidløg i og svits sammen med resten.
  4. Kom champignon i, bland sammen og læg låget på.
  5. Lad simre i ca. 4 – 5 minutter indtil der kommer noget væske ud af champignonerne.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Kom fløde og æg i en skål, pisk dem sammen.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Rul dejen i en rundt, ovnfast fad.
  10. Kom champignon i.
  11. Hæld mælke-/ægge blanding ovenpå.
  12. Læg evt. nogle tomatskiver ovenpå.
  13. Bag i en forvarmet ovn (200 grader) i ca. 30 minutter.
  14. Server med salat.

image_j

Velbekomme!

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *