Bigos

Print page

Bigos

I dag får du endnu én polsk ret. En meget populær én, nemlig BIGOS.
Så hvad er bigos? Jeg plejer at sige, at bigos kan man sammenligne med den danske biksemad. Man putter alt muligt i gryden, koger det sammen, krydrer til og voila! Man har bigos 😀
Bigos er noget man spiser meget gerne til fester, jul og nytår, påske, barnedåb, den første kommunion, navnedag, fødselsdag, bryllup, you name it 🙂 Og man kan spise den varm eller kold, med kartofler eller en bolle, som tilbehør til kødet eller som selvstandig ret. Man bestemmer selv 🙂
Bigos er en elsket ret 🙂 Og lige så mange polske hustande man har i Polen, og i verden for den sags skyld, lige så mange opskrifter man har. Dog er alle enige om, at man bruger kål. For uden kål er der ingen bigos 😀 Og så kan det være surkål eller frisk kål, eller begge dele på én gang. Alt afhænger af hvad man vil og hvad man har lyst til. Dét man ellers bruger til bigos er alle de rester man får når man steger kød. Har jeg nogle rester smider jeg dem i fryseren til bigos 🙂 og alt er OK, kød med sovs, uden sovs, med krydderier og uden 🙂
I dag vil jeg vise dig hvordan jeg laver min bigos, baseret på de råvarer man kan købe i Danmark. Min mand spiser altid bigos med glæde, mon ikke du også vil? 😉

Du skal bruge:

  • 1 glas surkål (1l), den kan købes hos din lokale (udenlandske) grøntsags handler eller fx. Bilka
  • 1 mellem str. kål
  • en håndfuld soltørrede tomater, jeg brugte dem med krydderier, de kan erstattes af 1 dåse tomatpuré
  • ca 150 g tørrede svampe
  • nogle kerner af allehånde
  • nogle stykker kerner af frisk peber
  • laurbærblad
  • lidt merian,ca 1 tsk
  • salt
  • evt. lidt stødt paprika
  • et glas rødvin – kan springes over
  • 500 g medisterpølser
  • 2 store kylling bryst filletter, jeg krydrede dem med grillkrydderier og stegte dem på panden, derefter skar jeg dem i mindre stykker
  • ca 1 l vand fra jeg kogte hamburgerryg (alm. vand kan også bruges)
  • ca halv kilo polsk pølse, skåret i små tern. Den kan du erstatte med et andet pølse man finder i Danmark, dog ikke salami
  • ca 350 g røget bacon, skåret i mindre stykker
  • 2 store løg
  • olie til stegning

Fremgangsmåde:

  • Kom svampene i en skål, hæld vand over, skyld dem grundigt.
  • Kom svampene i skålen igen og overhæld med kogende vand. Lad dem stå i blød i mindst én time.
  • Dryp surkålen i på en si og skær den i mindre stykker.
  • Kom den i en (stor) gryde, tilsæt vand, lidt salt, peber, laurbærblad og allehånde.
  • Den friske kål skal du skære i strimler, undgå dog at skære “stilken” med.
  • Kom kålen i gryden med surkål. Sæt låg på og kog.
  • Hvis svampene ikke er skåret i tynde stykker så skær dem i mindre stykker.
  • Kom dem i gryden med kålen og kog sammen ca én time.
  • Skær soltørrede tomater og kom dem i gryden.
  • Kom medisterpølsen i gryden med kål og kog den sammen med det hele indtil medisterpølsen er kogt. Hvis du allerede har medisterpølsen der er kogt så skær den bare i mindre stykker/tern og kom i gryden efter bacon.
  • I mellemtiden steg bacon på panden, svits løg og pølsen sammen med den og kom den i gryden med kål når du kan mærke at kålen er ved at blive mør.
  • Kom medisterpølsen og kyllingestykker i gryden.
  • Smag med salt og peber når alt koger sammen, brug evt. lidt paprika hvis du syntes.
  • Til sidst kom et glas vin i (ca 2,5 dl), kog sammen og sluk for varmen.

Det er sådan med bigos, at jo længer du koger den jo bedre er den. Min mor plejer at koge den i flere dage. Dvs. hun ville nok lade den simre én time i morgen og så én mere i overmorgen igen. Jeg har aldrig så meget tid. Men bigos bliver bedre hvis du koger den også dagen efter 🙂

Ud fra denne opskrift får du en kæmpe portion bigos, jeg brugte ca 6 liters gryde og der kunne ikke være mere i 🙂 Men det gør ikke noget, jeg fryser den bare og kan nyde den én dag hvor jeg har for travlt til at lave mad 😉

I stedet for kylling kan du bruge hvilket som helst stegt kød eller steg rester 🙂

Velbekomme!

Bigos

Har du lavet noget efter én af mine opskrifter? Hvis du har lavet noget efter én af mine opskrifter ville det glæde mig hvis du skriver en lille kommentar om det. Jeg er nysgerrig på om det lykkedes dig eller om du gjorde noget anderledes. Måske har du bare et godt råd eller en idé. Dem vil jeg gerne høre. Det vil hjælpe mig og alle andre som læser med her på bloggen. Du kan også skrive en mail til mig på tamara@hverdagensbedrifter.dk hvis du vil fortælle mig noget eller give mig et råd. Jeg glæder mig til at høre fra dig 🙂

 

 

 

6 thoughts on “Bigos

  1. Hej Tamara
    Er ved at lave din Bigos til en polsk ven. Han taler også om Kwestua Smaku. Har du en opskrift på den ret?
    Hilsen Karen

  2. Hejsa, jeg er halv Polsk/Dansk og har en opskrift på bigos, jeg fik for ca. 30 år siden, der bruges jeg røgetmedister vis ikke jeg har kiebase i fryseren du bruger lidt flere krydderie, jeg vil prøve din opskrift imorgen og til slut bigos kan til en hver tid ikke samlingens med biksemad. Sto lat hilsen Poul

    • Hej Poul,
      Jeg vil godt nok påstå, at bigos kan sammenlignes med biksemaden. Aæltså i den forstand, at man “bikser” det hele sammen i en bigos. 🙂 Håber det giver mening 🙂
      Jeg ved ikke hvor du bor men der er kommet flere polske butikker op, der er fx. en i Horsens som hedder Babunia, dér kan du købe kielbasa, ellers har Lidl og Aldi nogle gange noget der ligner. Du kan sagtens undvære kielbasa bare du har røget bacon og andet kød.
      Jeg vil gerne øre hvordan det gik med din bigos 🙂
      Mvh,
      Tamara

  3. Hej.
    Jeg personligt er lidt ked af at læse at du sammenligner bigos med biksemad?
    Man smider ikke kød rester i bigos?
    90% af os tør jeg påstå bruger pølser..
    Den pølse i dk der nærmer sig kvaliteten af pølseenden i Polen er en kålpølse
    Har aldrig fået bigos på andre måder med rester i som du skriver og nu er jeg selv polak..

    Nogle bruger svinekød af en art som også kan komme i men ikke bare hvilket som helst kød som du skriver 😊

    Desuden
    Bigos serveres varmt på de polske borde og sjældent koldt og gerne som tilbehør til kartofler eller bare med brød 😊

    Hav en dejlig dag 😊

    • Hej Dennis,
      Nu ved jeg ikke hvor i Polen du kommer fra men hvis du nærlæser de gode gamle polske opskrifter, og ikke mindst bigos historie, finder du ud af hvad bigos er og hvad man bruger når man laver den.
      Den bigos du beskriver er kål med pølser tilsat ketchup, dvs. “krise bigos”, serveret tit 80’erne fordi der intet kød var at få.
      Personligt bryder jeg mig ikke om den slags og det er ikke dén bigos jeg beskriver. Min mor og mormor lavede altid bigos på den måde jeg beskriver og det er den rigtige opskrift på bigos 🙂
      Her kan du læse mere om bigos og dens historie (kræver at du kan læse polsk): https://kuchnia.wp.pl/najlepiej-smakuje-po-kilku-dniach-krotka-historia-bigosu-6341196827227777a
      Hilsen,
      Tamara

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *