Her er en tærte jeg har bagt for nyligt. Den dufter dejligt af basilikum og kan spises både alene og med salat til.
Her kan man bruge sine friske krydderurter fra haven eller vindueskarmen 🙂 Jeg brugte en del af persille i hvert faldt.
Man kan sagtens udelade skinken eller erstatte den med noget andet.
Ingredienser:
- madtærtedej
Til fyld: - 1 stor bundt basilikum
- 1 stor bundt persille, jeg brugte faktisk to stk.
- 1 dl pinjekerner
- 1 fed presset hvidløg
- 1 pakke seranoskinke
- salt og peber
- 2 æg
- 1 – 2 dl piskefløde
- 2 spsk olivenolje
Fremgangsmåde:
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Rist pinjekernerne let på en tør pande.
- Hak det grønne groft, bland med pinjekerner, salt, peber og olivenolje.
- Kom serranoskinken på tærtebunden.
- Kom det grønne ovenpå.
- Pisk æg og fløde let sammen med lidt salt.
- Hæld over skinken og de grønne ingredienser.
- Bag tærten på nederste rille i ca. 20 minutter.
Velbekomme!